PIC BORNHOLM
Phone: +45 56 91 40 87
Fax: +45 56 91 38 58
E-Mail: pic@mail.tele.dk


Other Exercise Web Site with and pictures: www.mil.se/marinen/30/baltops99/


Click here to read the BALTOPS 99 articles

Pressemeddelse 11 June 1999

Når nøden er størst

Selvom sikkerheden er høj ombord i de militære flådefartøjer under øvelse "Baltops 99", kan der ske uheld.

En ung menig fra den engelske destroyer "Cardiff" gled på en af trapperne ombord og slog ryggen.
For ikke at tage nogen chancer, blev han straks sendt med helikopter til land, hvor en bornholmsk læge kunne konstatere, at der ikke var sket nogle brud på ryggen.

Derefter blev den unge mand og en kammerat sendt tilbage til lufthavnen i Rønne, hvor de kunne slappe af med en kop kaffe og
en bid brød inden en anden engelsk helikopter, havde mulighed for at hente dem tilbage.
"Cardiff" er i øjeblikket et godt stykke ude i Østersøen, så det er en flyvetur på cirka 50 minutter.

Ombord på fartøjet er der ganske vist en skadestue, men ikke noget røngtenudstyr, og derfor valgte befalingshavende ombord
at sende patienten i land.

Med 3.000 mennesker deltagende i en flådeøvelse fordelt på 53 fartøjer og en række helikoptre, kan det ikke undgås, at der
indimellem sker små uheld. Heldigvis har "Baltops 99" indtil videre været uden de store uheld, og episoden med den uheldige
stige-klatrer er den eneste, der har krævet hurtig helikopterassistance.


Pressemeddelelse 8 June 1999

Svensk premierløjtnant blev redningsmand i nøden.

I mandags blev øvelsen pludseligt virkelighed for premierløjtnant Jerker Sandell ombord på HSwMS Visborg. Midt i en øvelse i skydning modtag man en alarm fra det finske skib FNS Uusimaa. Det finske skib skulle til at bugsere et andet skib, da trossen pludseligt sprang og blev viklet ind i styrbordsskrue.
- Da meddelelsen kom, troede jeg, det var et led i øvelsen, men det viste sig snart at være en skarp situation, fortæller Jerker Sandell.
Eftersom FNS Uusimaa ikke havde dykkere ombord, måtte det svenske skib gribe ind, så øvelsen kunne fortsætte. Jerker Sandell gik ned og begyndte på arbejdet. Kun 18 minutter senere var FNS Uusimaa igen et frit skib, og øvelsen kunne fortsætte.


Pressemeddelelse 8 June 1999

Solnedgang over Rønne Havn
Fiskere med dagens sidste gøremål ved havnekajen, og de sent ankomne gæster med Bornholmerfærgen på vej fra borde fik en ekstra oplevelse i går aftes i Rønnes havn.
Mens solen kastede sine sidste stråler over klippeskær, moler og havnebassiner sejlede fartøjer fra Tyskland, Sverige, Finland
og Letland stille ind og lagde til kaj.

Alle fartøjer deltager i den store internationale flådeøvelse i Østersøen, "Baltops 99", og de tog et pusterum i den bornholmske havn for dels at proviantere, hente frisk vand til skibenes beholdere og tanke brændstof til de videre opgaver til søs.

Samtidig benyttede flere af besætningerne lejligheden til et nærmere kig på Bornholm -og ikke mindst Rønnes natteliv.

Fartøjerne forlod Rønne allerede ved daggry for at slutte sig til øvelsens mange øvrige fartøjer, der befinder sig længere ude i
Østersøen. Herunder fartøjer fra England, Holland, USA, Danmark og Frankrig.

Øvelse "Baltops 99" fortsætter de næste to uger med aktiviteter som ubådsjagt, søredningsøvelser, minesøgning og
helikopterlandinger.

Pressemeddelelse 7 June 1999

Ubådsjagt og samarbejde til søs

Tolv nationer med i alt 53 fartøjer og 3.000 personer deltager i "Baltops 99", der netop nu finder sted i farvandet omkring Bornholm.
Baggrunden for øvelsen er at demonstrere USA's fortsatte interesse i et stabilt Nordeuropa. Samtidig er det målet at få Nato
-medlemslande og ikke Nato-medlemslande til at samarbejde bedst muligt i løsningen af militære opgaver.

Selvom der ikke er nogen aktuel trussel mod de baltiske lande eller Nordeuropa, deltager USA's militær gerne i sådanne
øvelser for dels at sikre det fortsat nære og gode samarbejde med allierede lande og dels udbygge både de multinationale og
de regionale samarbejdsevner.

"Baltops 99" er ikke en Nato-øvelse, men en militær øvelse til søs, hvor der medvirker såvel Natomedlemmer, som observatører
og ikke Nato-medlemmer.

Derfor kaldes øvelsen også for en "øvelse i ånden af Partnerskab for Fred".
Rusland fik eksempelvis også en invitation, men har dog valgt ikke at deltage i år.

Derimod er der deltagere fra USA, Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Finland, Letland, Litauen, Sverige, Estland, Polen og Holland.

De mange aktiviteter i øvelsesperioden vil dog fortrinsvis blive foretaget til søs og kan ikke ses fra landjorden. Der kan dog
forekomme lidt trafik i luften, primært af helikoptere især omkring Rønne Lufthavn.
I dagene 8. juni til 10. juni vil der blive øvet i operationer som påfyldning af brændstof til søs, ubådsjagt samt inspektion af
handelsskibe.




Pressemeddelelse 3 June 1999

Den 27. årlige flådeøvelse BALTOPS 99 med 53 skibe fra 12 lande finder sted i farvandet omkring Bornholm i perioden 6-18 juni 1999.

Det vil være muligt for pressen at blive fløjet med helikopter ud til øvelsesområdet og besøge de forskellige skibe. Helikopteren afgår hver dag kl. 09.00 fra Rønne Lufthavn og vender tilbage sidst på eftermiddagen.

Interesserede bedes kontakte BALTOPS 99 Pressecenter, Rønne senest kl. 16.00 dagen før og aftale mødetid og -sted med Pressecentret.

BALTOPS 99 er delt i to faser. I denne uge, Fase 1, deltager skibe fra næsten alle lande omkring Østersøen: Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen samt Frankrig, Storbritannien, Holland og USA. De 53 skibe kom-mer fra et fælles besøg i Århus i weekenden. Fase 1 er en række øvelser i forskellige former for maritimt samarbejde, navigation, skydning, genforsyning til søs, under-vands-krigsførelse, minestrygning og -søgning, sømandsskab og eftersøgning til søs.

I weekenden besøger skibene den polske havneby Gdynia. Derefter vil Partnership for Peace (PfP)-landene Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen forlade flåde-styrken, og NATO-landenes skibe vil fortsætte med Fase 2.

Yderligere oplysninger om BALTOPS 99, pressemeddelelser og fotos kan findes på hjemmesiden for Commander, U.S. Naval Forces, Europe:
www.cne.navy.mil/baltops.htm

Desuden fra mandag aften på den danske hjemmeside:
http://pfp.pic.internet.dk

Kontakt venligst BALTOPS 99 Pressecenter, Rønne på: tlf.: 56 91 40 87 fax: 56 91 38 58



Provided by

www.internet.dk

(c) Copyright 1999. Udviklet af Internet Danmark ®